Views: 5
Claes Janson: vokal
Christina von Bülow: altsax og fløjte
Steen Rasmussen: piano
Pelle von Bülow: guitar
Anders Fjeldsted: bas
Frands Rifbjerg: trommer
Gæstesolist Emily McEwan: vokal
Den fınlandssvenske digter Åke Grandell’s poetiske, eftertænksomme digte, sat i toner af den danske saxofonist Christina von Bülow, sunget af den svenske sangstjerne Claes Janson.
Grandell i dur og mol er et projekt sat i gang af et brev. Et brev, der rummede et ønske og en opfordring. Den finlandssvenske poet og radiovært Åke Grandell havde hørt melodien Vise i februar fra Christinas første album fra 1994, og melodien havde ramt ham. Han satte ord til, og sendte dem til Christina sammen med et forslag om at skrive musik til flere af hans tekster. Og en sang blev til mange. Vise i februar skulle årtier senere blive en af de 14 sange der er indeholdt på Christinas nye album Det regnar i min stad, alle med tekst af Åke Grandell, og alle, med en enkelt undtagelse, på svensk.
Grandell var et engageret menneske, der gjorde en stor indsats for at holde den finlandssvenske kultur i live, og var blandt andet aktiv som radiovært. Og så skrev han. På svensk. Fire digtsamlinger blev det til, mens hundredvis af maskinskrevne ark endte hos familien i Grankulla. Eller Kauniainen, som den hedder på finsk. Åke Grandells datter lod siden den danske musiker gennemgå faderens tekster. Grandell skrev poetisk og magisk om kærlighed, sorg og længsel, om det at miste, om forgængelighed og naturen, der omgiver os. Han skrev om almene, eksistentielle spørgsmål, og mødet med hans tekster gik direkte i hjertet og det blev klart for Christina, at skulle sangene give mening, skulle de fortolkes af en moden mand.
Hendes tanke faldt straks på Claes Janson, årgang 1947, der er en folkekær institution og højt skattet stemme i svensk musik igennem mere end 50 år som jazz-, blues- og visesanger. Hans dybe, varme røst og umiddelbare, naturlige og rørende fortolkninger kryber under huden. Med sine fraseringer, betoninger og farvningen af sin stemme kan han give et ord en særlig betydning, der ikke er tænkt, men følt.
Sang er både kimen og kernen i Christinas von Bülows musikalske univers. På trods af at hun er instrumentalist, har hun altid tænkt sig selv som en slags sanger, der “synger” gennem saxofonen. Hendes kærlighed til det svenske sprog og svensk musik er stor, og det er en af grundene til, at teksterne taler så stærkt til hende. Digtenes indhold og stemning viste vejen, og melodier og arrangementer endte med også at hente inspiration i netop den svenske sangtradition i alt fra Bellman til Georg Riedel, Cornelis Vreeswijk og Jan Johansson. Resultatet er en samling alsidige sange med rødder i både folketone, jazz og bossanova. Og teksterne handler om alt det, der vedkommer os allermest.
Christina var et par gange forbi Uppsala for at gennemgå sangene med Claes Janson, før de i foråret 2022 mødtes i København med resten af stjerneholdet: Sønnen Pelle von Bülow (guitar), Steen Rasmussen (piano), Daniel Franck (bas) og Frands Rifbjerg (trommer). Og projektet begaves ikke kun af Claes’ mørke røst. I enkelte sange lægger den svensk-skotske sangerinde Emily McEwan også sin smukke, lyse stemme til.
Christina von Bülow er som altsaxofonist gennem sin mere end 30 år lange karriere blevet hyldet med flere danske priser for sit lyriske og melodiske spil. I 2022 kunne hun føje en svensk til af slagsen, da hun modtog ”Lars Gullin-priset”, en hædersbevisning opkaldt efter svensk jazz’ store ikon, barytonsaxofonisten Lars Gullin (Lars Gullin-selskabets motivering kan findes HER). Glæden ved svensk jazz har Christina tidligere udfoldet med bl.a. saxofonisten Bernt Rosengren og trompetisten Jan Allan, som Christina inviterede til at medvirke på sit debutalbum i 1994. På dette album kan man høre Vise i februar, som Christina skrev med Allans unikt smukke tone i tankerne.
