
At have en historie inde i sig. At kende den historie så godt som sin egen bukselomme eller som var den sket i ens eget liv. Og så dele den med mennesker der lytter og skaber inde i hovedet. Det er historiefortælling.
Jeg har elsket, fortalt og forsket i den mundtlige fortælling i 35 år; og jeg har skrevet bøger om det.
Min sidste bog ”Magi” fortæller om mine erfaringer. Den er selvfølgelig udkommet som papirbog, hvor man kan strege under og skrive i margin. Men den er også udkommet som lydbog og e-bog. Og snart kommer den på fransk og engelsk.
Jeg er så glad for min iBook og min iPhone. Jeg er ikke maskinstormer. Men selv elskede maskiner kan lave ulykker hvis de fortrænger nærvær med distance. Det ved vi en masse om i dag.
Fortællekunsten kan kun udfoldes i nærvær.
Alt det vil jeg gerne fortælle om. Fortælle med tanker og historier.
Hver gang er ordene lidt anderledes fra sidste gang, for det er dit publikum også. Det er nærvær.