Liste over andre interessante foredrag, som Per Wium gerne holder:
STORE MUSIKOPLEVELSER – (scroll ned og læs mere)
FRANK ZAPPA – KOM TÆT PÅ MUSIKKEN – (SCROLL NED OG LÆS MERE)
STORE MUSIKOPLEVELSER
Med udgangspunkt i sin nye bog “Så hårene rejser sig” (udkom 2. september 2016) fortæller Per Wium om mange af sine store musikoplevelser.
Per Wium er musikjournalist og musiker og har beskæftiget sig med musik siden han som ni-årig blev fascineret af The Beatles.
Per Wium har dels været musiker i en lang række danske bands, dels har han formidlet musikoplevelser til et stort publikum.
Såvel i radioudsendelser som på biblioteker, højskoler og mange andre steder.
Han fortæller begejstret om musik på tværs af genrer. Beethoven, Joe Zawinul, Genesis, Joni Mitchell og mange, mange flere.
Per Wium er bedst kendt som Beatles-formidler og som forfatter til bogen ”Beatles for alle 2”.
I denne nye bog starter de store musikoplevelser også med The Beatles, men fortsætter med Jimi Hendrix og Steve Winwood.
Herefter fortællingen om klaveret og Beethoven, Horowitz, Nikolajeva og Niels Viggo Bentzon.
Frank Zappa og Culpepers Orchard.
Oplevelsen af den første symfoniske orkesterkoncert.
Højdepunkter med Mahavishnu Orchestra og Joe Zawinul. Moderne klassiske komponister som Henryk Gorecki og Arvo Pärt.
Genesis som liveband nummer 1. Joni Mitchell og Jaco Pastorius.
Og Toto som en fryd for øret.
For Per Wium selv som musiker startede det med guitar, inden det blev til klaver, orgel og keyboards.
Musikerkarriere med CV Jørgensen, ACHE og Lotte Rømer Band.
Musikformidling i Danmarks Radio med credoet:
Musik bør være for alle – og man skal ikke bestige et bjerg af viden for at opnå den berigelse, musik kan give.
Hårene rejser sig stadig, og for Per Wium vil det være Beatles for altid.
FRANK ZAPPA – KOM TÆT PÅ MUSIKKEN
Frank Zappa pladedebutterede i 1966 og var en særdeles aktiv komponist og musiker på både plader og ved utallige koncerter.
Han døde af kræft i 1993.
Per Wium fortæller levende om Frank Zappa og hans musik.
Fra tidlige Mothers Of Invention i midt-60’erne frem til de sidste udgivelser før hans død i 1993.
Per Wium går tæt på Hot Rats, Roxy And Elsewhere, Sheik Yerbouti m.m.fl.
Frank Zappa var det hele og kunne det hele. Pop, rock, jazz, avantgarde, moderne klassisk musik etc.
Han beherskede det enkle og det dybt komplicerede, samt evnen til at skabe collage-musik med mange elementer.
Desuden var han tyve skridt foran alle andre, når det gjaldt indspilningsteknik.
Hans evner udi at kombinere live og studie-optagelser er aldrig blevet overgået.
