NATURCONCERT

TRÆKFUGLENE

STEEN STEENSEN BLICHER

Klezmer og jazzstandards

NIS BANK-MIKKELSEN – JENS SCHOU – ANDERS SINGH VESTERDAHL

Oplæsning      Klarinet       Harmonika

I denne NATURCONCERT leger vi med fugle og musik!
Svalen efterlader et svaleformet hul i stilheden. Så elegant kan det siges!
Musik og stilhed er to sider af samme sag. Og hvordan fange fuglens flugt, og hvordan fastholde lyden af musik? 

Juli 1838 ramtes S.S. Blicher af en dødstruende sygdom – muligvis tyfus – som lænkede ham til sengen i mere end 3 måneder. Han følte, at tiden nærmede sig, det samme udtryk han bruger i sit afskedstunge digt: Sig nærmer Tiden. Imidlertid kom han, gudskelov oven senge igen.
Den dødsmærkede Blicher vælger under sygdommen symbolsk trækfuglene som emne for sin nye digtsamling. Det er de fugle han kender bedre end nogen, de fugle, som han har skudt, spist og skrevet prosa og digtet om tidligere. I hans lyriske hovedværk ”TRÆKFUGLENE” lader han en gnist springe fra digt til digt, hvorved han knytter alle sangene sammen. Digtene giver et ironisk, satirisk, lidende og meget kærligt  billede af det omgivende samfund, og er samtidig en nøgle til Blichers eget liv.
Blicher bruger fuglelivet som spejl på menneskelivets grundvilkår.

Digtsamlingen TRÆKFUGLENE består af 30 trækfugledigte, samt indledningsvis de meget elskede:
SIG NÆRMER TIDEN, og DET ER HVIDT HERUDE.
Ved koncerten hører vi et udvalg reciteret.
Derudover hører vi et udvalg af små nyskrevne fugletekster.
Forfatterne bag disse er bl.a. Knud Sørensen, Eske K. Mathiesen, Peter Laugesen, Jørgen Leth, og Pia Juul

Musikken er klezmer og jazz standards.
Klezmermusikken, er egentlig jødernes musik. Det er en musik, der med jøderne har været på en lang rejse, gennem mange kulturer og regioner (udlængsel/hjemve). En musik, hvis grundtone er så fuld af melodiøsitet og livsglæde, men også rummer smerten fra det evigt fordrevne og fortumlede folks skæbne. Jødernes trøst på rejsen.                                                                                                                                      Musikken er i dag, som den verdensmusik den er, et fælles anliggende, og ejes af enhver der elsker den. Helt parallelt til jazzen, med hvem den på mange måder både deler skæbne og bogstavet Z med, og derfor ofte fusionerer med”

NIS BANK-MIKKELSEN: Suveræn bibeloplæser. Omvandrende blanding af ”Aladdin”, Bellman og Rytter.
JENS SCHOU: Soloklarinettist med en særlig svaghed for klezmermusikkens melankoli og livsglæde.
ANDERS SINGH VESTERDAHL: Fantastisk harmonikaspiller, med verdensmusik som sit speciale.
Selv verdensformat. Centralt medlem af The Middle East Peace Orchestra.