Views: 105
En triumf for Trine Pallesen,
der leverer et overbevisende scenisk portræt af Grethe Ingmann
Anmeldelse: Topcharmerende Trine Pallesen ledsages af eminente musikere i ”Ta’ mig som jeg er”, der gennem musik og dramatik fortæller historien om Grethe Ingmanns liv.
Trine Wøldiche – Jyllandsposten
MUSIKFORESTILLING
TA’ MIG SOM JEG ER
SJÆLLANDS TEATER/JANGMARKS AGENTUR
Tekst: Anna Panduro
Iscenesættelse: Sofie Pallesen
Scenografi: Line Bech
Varighed: 2 timer
På turné til den 25. jan. 2023
»Det er lige her, i mødet med publikum, at jeg lever,« erklærer Trine Pallesen, der i den musikalske turnéforestilling ”Ta’ mig som jeg er” indtager rollen som Grethe Ingmann. Fortællingens første del starter og slutter med det internationale melodigrandprix i London i 1963, hvor Grethe Ingmann sammen med ægtemanden Jørgen Ingmann vandt med sangen ”Dansevise”.
Forestillingen består af korte sekvenser med Anna Panduros mundrette tekst, primært i form af jegfortælling, hvor Trine Pallesen gengiver følelser og oplevelser fra Grethe Ingmanns liv, suppleret med musikalske indslag fra Mathias Groves seksmandsorkester, der leverer det forrygende musikalske bagtæppe til Pallesens sang. En lyd, der – både klangmæssigt og via evnen til at placere sig elegant skævt på rytmen – minder meget om Grethe Ingmanns.
Balancen mellem skuespil og sang er velafstemt i Sofie Pallesens iscenesættelse, hvor musikken er det naturlige omdrejningspunkt, men hvor også beskrivelserne af op- og nedture i Grethe Ingmanns liv får den plads, de fortjener.
Første akt er let og munter. Vi følger Grethe Ingmanns udvikling – både som sanger og menneske – fra hun som 17-årig får sin scenedebut som sangerinde i kæresten Egons band, Malihini Hawaiians, der har fast spillejob på en danserestaurant i Næstved, til hun i 1963 når sin karrieres højdepunkt med ”Dansevise” i London.
Anden akt er langt mørkere stemningsmæssigt. Her hører vi om Grethe Ingmanns moderskab og de sorger, det medfører. Vi får fortællingen om Jørgen Ingmanns tiltagende sceneskræk og hans opløsning af deres band. Vi følger hende gennem to ægteskaber og skilsmisser. Og indimellem det hele ser vi, hvordan indtaget af alkohol stiger støt.
Sprudlende og letbenet
Trine Pallesen er sprudlende og letbenet som den purunge Grethe, der hurtigt opfatter, at det »handler om at sælge varen«, når man synger en sang. Og hun demonstrerer overlegen musikalitet, når hun gennem sin sang viser udviklingen af Grethe Ingmanns stemme fra barnlige toner til den lækreste, dybe jazzklang. Også anden akts melankoli fremføres med troværdighed og så gennemført, at den mærkes i såvel ord som sang.
Mathias Groves seksmandsorkester er uhyre velspillende og fungerer desuden glimrende i de korte sekvenser, hvor de som Egon, Jørgen og de andre mænd i Grethes liv indgår i dialog med Trine Pallesen.
”Ta’ mig som jeg er” er en skøn musikalsk iscenesættelse, der får publikum til at nynne med på de mange velkendte melodier. Det er et kærligt portræt af en af de allerstørste danske sangerinder gennem tiden. Og så er rollen så afgjort en triumf for Trine Pallesen, der leverer et overbevisende scenisk portræt.