Views: 28

Igennem snart 30 år har den karakteristiske New Yorker med den karakteristiske guitarlyd stadig en stor plads i danskernes musikalske hjerte. Det skyldes ikke mindst, at Billy Cross formår at formidle det bedste fra bogstavelig talt forskellige musikalske verdener – fra Blues til Rock og fra New York til Nykøbing Falster. Få kan som Billy Cross levere et liveshow, som både indeholder beskidt sydstatsblues, når det er allerbedst, klichéfri Rock’n’Roll som vor herre skabte den, og ballader så inderlige at selv englene får gåsehud. Alt sammen leveret med en energi og et overskud som er lige så uforfalsket og smittende, som da Bob Dylan blev blæst bagud af Billy Cross i slut 70’erne, og efterfølgende tog Cross med i studiet på 2 plader og på turné verden over.

Nu har Billy begyndt at spille solo jobs med stor succes.
Krydret med farverige historier fra sine 40 år i musikbranchen, Billy solokoncerter er begivenheder af sjældne entusiasme og dyb kulturel forståelse af den amerikanske musiktradition 1927-2016.

Billy Cross har igennem 3 årtier været en drivkraft i dansk musikhistorie både på koncertscener, bag studiemikrofonen og bag mixerpulten, hvor navne som Doctor Hook, Dalton, Björn Afzelius, CV Jørgensen, Pretty Maids, Anne-Dorte Michelsen, Henning Stærk, Johnny Madsen, Lars Lillholt og Søs Fenger alle har nydt mere end godt af Billys unikke tilgang til musikken. Men det er på livescenen, at talentet og erfaringen kommer stærkest til udtryk, og når Billy bliver sluppet løs her, så handler det ganske enkelt om at sikre sig pladsen foran scenen.

Se også Cross – Schack – Ostermann

Til toppen af siden