Danseorkestret Ten-Four:

Duo, trio og kvartet – Dinner & Dansemusik


Danseorkestret Ten-Four blev dannet af Anders Wedel i 1991.
Disse mange år på den danske musik-scene samt individuel uddannelse og træning, danner baggrund for en stor rutine og variation i repertoiret, der sikrer et vellykket arrangement.

Musik til en fest er en udfordring for arrangøren, da der skal tages hensyn til alle aldersgrupper, samt en meget varieret musiksmag blandt publikum. Ten-Four’s repertoire indeholder hit’s fra 60’erne og frem til i dag og baserer sig på dansk & engelsk pop og rock musik. 

Bandet spiller i hele landet, men dog hovedsageligt øst for storebælt og har optrådt i alt, lige fra glassalen i Tivoli og Club Danmark Hallen for 2000 gæster, til lillevang forsamlinghus.
Der medbringes et professionelt lyd & lys anlæg der tilpasses efter lokalets størrelse og antallet af gæster.


Udover dansemusikken leveres musik til dinner og receptioner m.m.
Dette varetages af Anders Wedel, evt. suppleret med guitar, sax & sangerinde efter ønske.
Varieret rolig dinnermusik i den poppede genre.
Klaver, keyboard og vokal, med numre fra bla. Elton John, Billy Joel, Rugsted & Kreutzfeldt, m.fl. Evergreens & Hit’s. Der lægges vægt på at komme væk fra den traditionelle suppe-steg-is musik, som branchen normalt byder på. Derudover akkompagnement til sange, revy m.m.