Octenssence

For ca. 35 år siden gik Piet Larsen (dengang aktiv ung professionel trompetist) med planer om at danne en oktet, og skrev i den anledning en stak arrangementer. Nogle af dem blev afprøvet ved en enkelt lejlighed, men orkesteret blev af forskellige grunde aldrig til noget.
Tilbage var rigtig mange fantastiske og utroligt velklingende arrangementer af Piet Larsen, som nu lå og trak støv og fugt i kælderen.
Vi var nogen der mente, at det ikke kunne være rigtigt og dannede Octessence, som nu fremfører dels de gamle arrangementer fra kælderen – som stadig trods fugt og støv lyder fuldstændig, som de gjorde dengang – og dels nye arrangementer, som Piet er blevet inspireret til at skrive, efter Octessence blev en realitet.

Repertoiret er kendte jazzstandards.

Lineup er:

Jørgen Jangmark (trompet, flygelhorn)
Ole Thøger (altsax)
Niels Nogel (tenorsax, fløjte)
Anders Jacobsen (trombone)
Emil Hess (barytonsax)
Nicolai Glahder (piano)
Morten Hintze (kontrabas)
Mikkel Find (trommer)
og i front Piet Larsen (arrangør og tovholder)