Foto: Thomas Knoob
Parforholdet på komedie
TRINE GADEBERG og JAN SVARRER
En urkomisk forestilling og satire over det “moderne parforhold” og ikke mindst selvhjælps-bølgen og samlivseksperterne, der står klar til at hjælpe, når det går galt.
Handling:
De to parterapeuter Anne-Lene og Torben Lydiksen (gift på 32. år), turnerer landet rundt med deres foredrag: “Hjælp, vi er gift!”.
Et foredrag med finurlige kønsbetragtninger, morsomme sange og illustrative scener, der kommenterer parforhold/ægteskab og tilbyder gode råd og kontant vejledning til hvordan man kommer videre, såfremt samlivet er gået lidt i stå.
Ægteparret ser sig selv som eksperter på alle tænkelige områder og har en klar ramme for, hvordan aftenen skal forløbe. Anne-Lene og Torben er desværre løbet ind i problemer forud for dagens optræden. Problemer, der udvikler sig i løbet af forestillingen. Bilen er brudt sammen, de forkerte kufferter er medbragt, den voksne datter ringer og vil låne penge, den ene mistænker den anden for at ha’ en affære m.m.
Som aftenen skrider frem stiger stressniveauet på scenen og “samlivseksperterne” har mere end svært ved at leve op til de fine ord, når deres eget forhold knager i fugerne. Alle forsøg på at skjule uenighederne for publikum falder til jorden i takt med at skeletterne vælter ud af (ægte)skabet.
Stærkt underholdende… og lige lovlig ærligt!
Manus/instruktion:
Vase og Fuglsang
Gadeberg og Svarrer
Forestillingen er godkendt til Formidlingsordningen
Periode: Oktober, november 2023
Spilletid: 2 x 45 minutter
Producent: Det Skumle Pladeselskab
Anmeldelser
“Tak for en morsom forestilling.
Publikum var glade og tilfredse.
Dygtige teknikere.
Alt vel.“
Jørgen Bruun Christensen, Formand, Morsø Teaterkreds
“Det var en forrygende aften – glade gæster i salen og en skøn forestilling!
Hils dem og sig tak!“
Vanessa Knudstorp, formand, Fredericia-Middelfart Teaterforening
“Herlig forestilling, skønne spillere – publikum havde en fest! Udsolgte huse.
Tak for denne runde.“
Tine Eibye, Dramaturg og producent, Randers Teater
“Det var en super fin og sjov forestilling… vi og publikum morede os hjerteligt. 😊”
Anja Ruhe, Koordinator, Viborg Teaterforening