Views: 3


Download pressefoto HER
(Fotograf – Linda Kastrup – skal krediteres)

TORBEN STENO & LAURA ILLEBORG I LEVENDE LIVE!

Poetisk humor med noter af melankoli kalder de den musikalske menu, de to har sat sammen af de sange, de hver især og sammen har sunget de sidste snart 25 år.
Radioværten, fynboen Steno er musikalsk bedst kendt som manden med de nedadvendte mundvige og syrlige bemærkninger fra Pligten Kalder med Johan Olsen.

Blondie, som Steno kalder, Laura Illeborg har en lang række albums med varme og underfundige viser bag sig.
I både 2019 og 2020 har hun været landet rundt med sange fra de seneste albums, ”Det går tit godt” og ”Exitstrategi”.

Sammen har de to indspillet hele to duetter. ”Keder sig i smug” og ”Ausfarht Bitterfeld”.

Som solist har Steno altid smykket sig med Blondies bløde vokal. Særligt da han har markerede sig på Dansktoppen med sangen ”Kun fuld i lige uger”.
Det pynter også gevaldigt med feminint fløjl, når han giver sin version af Pligten Kalder-klassikere som ”Hvorfor er jeg ikke død” og ”Tre ældre kvinder på en tom bøssebar i november”.

Illeborg har en række nye klassikere på samvittigheden. ”Det går tit godt” fra albummet af samme navn fra 2018 og hitsinglen Exitstrategi fra 2020.

Med sig har de guitaristen, Mikkel Grue og trommeslageren Adam Winberg. Begge meget skrappe dynamiske musikere, der mestrer både at simre elegant i det underspillede, og at gi’ gas og bevæge sig fantasifuldt rundt alle genrer. Bagkataloget dufter af spilleglæde. Det nåede et lille publikum at opleve i sommeren og efteråret 2020 inden Corona slukkede for det hele.

Bagkataloget kan næsten ikke vente længere med at komme ud og synge, spille og underholde og give publikum en god melodi med hjem.

Til toppen af siden