”Sebastians Zoolomusikshow” er et afsindigt morsomt show, der bejler kraftigt til titlen, som det bedste af sin art. Det er et topkomisk og bundmusikalsk studie i veltømret børneunderholdning.

Sebastian Klein styrer med forbilledligt overblik og talent begivenhedernes gang. Han præsenterer og præsterer et sandt overflødighedshorn af sprudlende tryllenumre, grinagtige sange, besynderlige danse og forrygende artistnumre, alt sammen i en munter og storslået musikalsk ramme.

Sebastian kombinerer gøgl, zoologi, musik og komik, mens han strør om sig med ustyrligt morsomme numre til glæde og morskab for både børn og voksne.

Publikum præsenteres undervejs for søde levende dyr, der er helt enormt og vildt farlige.

Der er garanti for 100 % god underholdning hele showet igennem, og de voksne må også finde sig i at vride sig af grin undervejs. Sebastian Kleins skøre påfund og danse bakkes op af musikerne Niklas Schneiderman (guitar og kor) og Aleksander Thastum (percussion og kor).