Per Vers – front  Portræt  Freestyle Rap Show  SprogShow  Konferencier  Koncert

Foto: Peter Nielsen, venstrehaandsarbejde.com

(Se kundereaktioner og video længere nede på siden)

Konferencer, temadage og heldags-events kan ofte have brug for noget der er underholdende, men stadigvæk relevant og på emnet. Der hviler især et stort ansvar på den sidste der betræder scenen,
for det er dette indslag deltagerne vil være fyldt op af, når de går derfra.

Dette ansvar kan med fordel lægges i hænderne på Per Vers og hans utrolige improvisatoriske evner. Denne sprogtroldmand kan være øjet udefra, der opsummerer det hele i en “resumé-rap” – vi kalder det RAP-UP.

Her tilbyder Per Vers en fantastisk “vare”, der benyttes af virksomheder eller organisationer, der gerne vil have sat deres konference i relief.

Per deltager som observatør under hele eventet og tager notater – og afslutter så konferencen med en rap, der på overrumplende, skarp, musikalsk og sprogligt enestående vis opsummerer alt hvad der er sket og sagt i løbet af dagen – med skæve vinkler, humor og selvironi.
Dette er med stor succes og stående bifald blevet benyttet af Novo Nordisk, Dansk Design Center, Videnskabsministeriet, Danmarks Radio, Litteraturprisen, Innovationsrådet, TEDx, Statens Museum For Kunst, IBM og mange andre.

Kundereaktioner på Rap-Up:

“Efter 8 timer med paragraffer, pointmodeller og profylaksebekendtgørelser – lykkedes det Per at få 250 offentlige indkøbere op af stolene til stående bifald. Intet mindre end fantastisk – og kasketten er for længst hævet for den gæve sønderjyde. TAK!”

Birgitte Lund – IKA, Foreningen af offentlige indkøbere
———-

“Folk var dybt imponerede og det var en perfekt energifyldt afslutning på en lang dag. Langtidseffekten lige her vil være, at der er noget at tale om, og folk har fået ’noget’ med hjem. Samtidig var det for os en mulighed for at gøre noget utraditionelt samtidig med et fagligt fokus, der understregede det, vi havde arbejdet med hele eftermiddagen. Wauw-effekten var virkelig stor, så det var en fryd at se alt fra de 26-årige økonom-drenge til de 67-årige bogholderi-damer være imponerede og fik rigtig gode grin. Vi kan kun anbefale kunstneren!!”

Anders Johnsen, Wischmann Innovation
———-

“Kære Per,
Jeg har aldrig været i tvivl om, at opsamlingen på vores konference ville være helt suveræn, når vi havde dig med ombord. Men at der var tale om så mange bonus-effekter; det blev jeg først klar over, da jeg havde mødt dig og du var en del af hele dagen:
Dit rolige gemyt gjorde mig rolig og glad.
Din humor både ”on stage and on the floor” bidrog til en fantastisk stemning i huset.
Din minglen ind med slipsefolket var dragende og jeg kunne jo se, at de fik skuldrene ned, tabte kæben og bare ville snakke med dig.
Og sidst men ikke mindst – din afslutning på en 9 timer lang dag – Hold nu k…!!!
Det er sjældent, at der bliver rocket ben og klappet så meget i Søhuset… Og husket så mange detaljer.
TAK fordi du var en del af en meget vigtig dag for os på en så professionel og cool måde.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi vil mødes igen!”

Gitte Skibstrup Nikolajsen, Scion DTU

Per Vers – front  Portræt  Freestyle Rap Show  SprogShow  Konferencier  Koncert