Per Wium Beatles for alle 55 år With The Beatles  Abbey Road 50 år Per Wium m. The Beatrio ABBA – tæt på musikken  Andre foredrag Anmeldelser 

Per Wium - A Hard Days Night
Foto: Elise Kold.                          Pressefoto: klik på “Per Wium”-knap.

A HARD DAYS NIGHT – kom tæt på musikken!

“Da The Beatles påbegyndte indspilningerne til filmen og LP’en “A hard days night” var de “on the top of the world”.
I løbet af fire dage i slutningen af februar, 1964, indspillede de “And I love her”, “I should have known better”, “I’m happy just to dance with You”, “If I fell”, “Tell me why” og “You can’t do that”.”

Citatet stammer fra en omfangsrig foto- og tekstbog, der følger med een af de mange genudgivelser af Beatles-kataloget, der er udkommet indenfor de senere år.
De seks omtalte sange er store Beatles-sange, flere af dem er i dag evergreens. Og det er svimlende at tænke på at gruppen var så kreativ og produktiv på dette travle tidspunkt af deres karriere.

Per Wium fortæller om musikken på LP’en “A hard days night” og vi lytter til masser af eksempler fra pladen.
Desuden fortæller Wium om et par af sangene fra “Long Tall Sally”-EP’en, som er fra præcis samme periode i gruppens karriere.

“A hard days night” har en særlig betydning for Per Wium. Han fortæller:
“For mig er “A hard days night” den bedste plade i min samling og i mit liv.
Jeg elsker pladens 13 sange.
Jeg er vild med Lennons “kant” i “Anytime at all” og med hans blide og smukke “I’ll be back”.
Jeg elsker McCartneys raffinerede “Things we said today”.
Jeg nyder Starrs suveræne og varierede trommespil og Harrisons flotte 12-strengede guitarer.
Og måske allermest holder jeg af gruppens suveræne sammenspil og vokaler albummet igennem.
For mig er “A hard days night” guldrandet Beatles.”

Per Wium Beatles for alle 55 år With The Beatles  Abbey Road 50 år Per Wium m. The Beatrio ABBA – tæt på musikken  Andre foredrag Anmeldelser