Video

Harmonikaspiller, sanger og intertainer.

Velkommen, drenge og piger til min datamatiske præsentation af mit virke som harmonikaspiller og sanger. Som landets eneste harmonikaspiller der rent faktisk kansynge optræder jeg i hele landet til mange forskellige typer arrangementer og spænder bredt fra tjekkede koncertsteder i hele landet til hyggelige rustikke forsamlingshuse.

Hele stilen omkring harmonikaen er i disse år meget populær i Danmark blandt ALLE aldersgrupper og denne voksende popularitet ses tydeligt i efterspørgslen efter sømandsviser, værtshussange, litterære viser og i det hele taget stemningen af svundne tider. Og her må jeg være landets førende eksponent, da jeg ofte bliver beskyldt for at være født 50 år for sent ;o)

Jeg optræder oftest som solist med de gamle sange og viser, men undertiden kan jeg også opleves med mine helt egne sange som er en kategori for sig selv. Jeg skriver sjove, absurde og til tider drabelige sange som har en umiskendelig humor til fælles.

Og så er HALFDANSKERNE, Danmarks cooleste visetrio også en meget stor og vigtig del af min karriere. Vi har udgivet 3 albums, en musikvideo og givet et hav af koncerter i hele landet. HALFDANSKERNE fortolker Benny Andersen og Halfdan Rasmussen og har på få år etableret os blandt de førende navne i genren.

Jeg kan med jævne mellemrum opleves i forskellige TV optrædender, små filmroller men gør mig mest bemærket ude på scenerne.

Jeg bor lidt uden for København, men spiller i hele landet.

Underholdning til plejehjem

Professionel og nærværende underholdning til plejehjem.

Jeg er velsagtens den mest brugte musiker på plejehjemmene og aktivitetscentrene rundt omkring, primært på Sjælland og jeg kan uhyggeligt mange sange fra 20´erne og frem til nyere tid – Og her taler vi om sømandsviser, de kendte sange fra filmenes verden, revyviser, populærmusik og i øvrigt årstidernes sange. Jeg har en naturlig tilgang til ældre og er vant til de sjove episoder og kommentarer, der kan dukke op undervejs.

Jeg har godt styr på sangenes ophav, årstal, hvem der lancerede dem og i hvilke film eller sammenhænge de stammer fra. Man kan vist med andre ord sige at jeg er født adskillige årtier for sent – Jeg ville i hvert fald befinde mig meget vel på de skrå brædder i en europæisk storby i 20’erne eller for den sags skyld i en Morten Korch film.

I et passende lydniveau og tempo synger og fortæller jeg om sangene og lægger gerne op til fællessang, hvis stemningen og situationen passer til det.

Målet er at de ældre skal have en unik oplevelse og det får de kun hvis alle tilstedeværende føler sig underholdt, og det gælder både dem selv, personalet og eventuelle pårørende.

Herunder følger et meget lille udsnit af repertoiret:

Susanne, Birgitte & Hanne
Den lille pige i flade sko
Jeg er sigøjner
Er du dus med himlens fulge
Mandalay
Visen om de tre små¨musikanter
Sorte Rudolf
Katinka Katinka
En sømand elsker havets blå
Avenuen
Du gamle måne
My way
Glemmer du
Nina kære Nina
Smile
Den gamle skærslibers forårssang.
Are you lonesome tonight

… Og mange MANGE andre!

Video