Musikquiz med livemusik og gætterier

Med Karin Strand-Holm som vært kører Klaus & Servants succesfuldt på 5. sæson SYNG MED OG TIP ET HIT på DK4. 

Bandet er hele tiden er i gang med spændende projekter og konstant involveret i udvikling af nye koncepter, der har til formål at underholde publikum. 

Et godt eksempel er SYNG MED & TIP ET HIT – ud over massiv TV-succes er det, der har gjort det så populært, at folk er MED i showet. De SYNGER MED, de GÆTTER med… og nogle af dem løber af med præmierne. 

Karin Strand-Holms livslange erfaring med Square dance og Line dance underholdning, er den ballast, der har gjort, at hun på rekordtid er blevet en populær TV-vært. 

Klaus & Servants har også, hvad der skal til: 

Med 40 albums udgivet siden 1971 samt mere end 8.000 mennesker over hele landet, der hver anden måned modtager deres nyhedsmail, er det forståeligt, at gruppen er vellidt af flere generationer. 

Ofte efterfølges SYNG MED & TIP ET HIT Showet af nogle timers dans – og til et arrangement med Klaus & Servants oplever man altid publikum med hænderne oppe over hovedet – alle er med på de to taktfaste klap, som kendetegner ”Herstedvester” – og stemningen er høj, mens perler fra den mangeårige CD-produktion leveres humørfyldt iblandet internationale 60’er, 70’er og 80’er hits.