Henrik Tuxen – bio  Foredrag: Milepæle i dansk rock 

Led Zeppelin – Verdens bedst sælgende rockband fylder 50 – Det personlige møde

Den 7. September 1968 live-debuterede Led Zeppelin i Gladsaxe af alle steder, og de to første album runder det halve århundrede i 2019, hvilket vil blive fejret med en række specialudgivelser. Det næstbedst sælgende band efter The Beatles i historien, og et band hvis indflydelse og betydning, dårligt kan overvurderes. ‘Whole Lotta Love’ nærmest stiftede Heavy Metal, ‘Stairway to Heaven’ var det mest spillede nummer på radiostationer i USA i 70’erne, og så fremdeles.

Tuxen har været fan siden han var 9 år gammel. Som musiker har Tuxen indspillet med produceren Vic Maile, der stod bag flere live-optagelser med Zeppelin. Som journalist mødte Tuxen første gang Robert Plant og Jimmy Page til et solointerview i London i 1997, og i årene 2013/2014 mødte Tuxen ikonet Jimmy Page flere gange, bl.a. til to længere solointerviews i London og til udvalgte præsentationer af remastererede udgivelser i hhv. London og Paris.

I London deltog, på Tuxens foranledning, den danske fotograf Jørgen Angel, der var den allerførste, der fotograferede den senere så ikoniske kvartet. Tuxen vil i foredraget stille skarpt på Led Zeppelins unikke kraft med særlig vægt på de personlige møder og dugfriske indtryk fra interviews med arkitekten, produceren, sangskriveren og guitaristen Jimmy Page.

Henrik Tuxen – bio  Foredrag: Milepæle i dansk rock