Video

Fenders startede i 1975 på resterne af det gamle Vejle-band Fender Four…
Hvem DE var, og hvornår det hele startede… ja, hvem ved mon det?
Helge Engelbrecht, Arne Østergård og Keld Christiansen tegnede bandet i denne periode, og det blev til to LP´er under Gustav Wincklers kyndige vejledning.

Peter Stub trådte i 1979 til som guitarist og fjerdemand, og Jan Locht (ex. Bamses Venner) blev ny trommeslager. Endnu en udskiftning sker i 1980, da Anders Tind kommer med som bassist. Samme år indspilles LP´en “Til salg”på Sonet, og Fenders bevæger sig lidt væk fra det dansktoppede image. Kort efter forlader Jan Locht bandet til fordel for Østjysk Musikforsyning, og han erstattes af Eric Østergård.
I 1982 blev sangen “Det´ løgn” udtaget til Grand Prix, og resultatet blev en 4. plads. Helge Engelbrecht, bandets huskomponist, vælger i 1985 at stoppe livet på landevejen, og i stedet hyres Brian Thomsen til tjansen. I samme periode tiltræder Carsten Kolster som ny trommeslager…

Endnu et Grand Prix bli’r det til i 1986, da sangen “Vild med eventyr” fra Jacob Jonia og Engelbrechts hånd bli´r nummer 3. Samme makkerpar leverer i 87 vinderen “En lille melodi”, hvor Fenders og Helge deltager som “Drengene” sammen med Anne Herdorf. Samme år udsendes LP´en/CD´en “Puslespil” indeholdende sangen “Pizzeria Fantasia”. Efter et par udskiftninger deltager Fenders igen i Grand Prix´et i 92 med “Solens børn”, som bli´r dette års nummer 3. Kort tid efter udsendes CD´en “Ta´ det som det er”…Og så er det tid til “Latest & Greatest”, der udkommer i 97. “Lov mig du bli´r her” fra år 2000 er Fenders seneste medvirken i Dansk Melodi Grand Prix…
Og hvis I tror, det har været sjovt (og hårdt til tider) ja…så har I helt ret!

Vi har grinet, knoklet, bandet og svedt, og vi kan med stolthed sige, at vi har videreført et af Danmarks mest sejlivede bands!

Video