Dario blev født af italienske forældre – Emma og Ernesto Campeotto, som kom til Danmark i 1931 fra Torino i Norditalien, sendt hertil af FIAT Fabrikkerne, hvor Ernesto var tekninsk uddannet med speciale i etablering af nye forhandlernetværk. Dario skulle også gå teknikkens vej hvis ikke det havde været for en ustyrlig trang til at udfolde sig med sang og musik til stor glæde for Papá Ernesto, som
var passioneret operaelsker og til større bekymring for Mamma Emma, som helst havde set sin søn være rustet til livets uforudsigelige forhindringer i form af en teknikumingeniøruddannelse.

Historien har vist, at Dario klarede skærene uden studegæld og i dag kan se tilbage på en musikalsk succeskarriere med hele familen Danmark som supportere.

Det hele startede med kirkekorsang o gkorsanger på det Kgl. Teater samt et utal amatørkonkurrencer og så den forsigtige begyndelse på karrieren som refrainsanger i Otto Franckers Kvintet på Restaurant Scandia på Rådhuspladsen i København og sammen med Otto Brandenburg, Birgit Brüel, Katy Bødtger og Grethe Sønck i DR’s “Lørdagsrytmer” med RadioUnderholdningsOrkestret og
Kapelmester Kaj Mortensen i 1959, og dette årstal betragter Dario som værende starten på den professionelle karriere, sellvom det for alvor først gik løs i 1961 med vindermelodien “Angelique” og spillefilmen “Han, Hun, Dirck og Dario” samtidig med Musical’en “Pyjama-Game” på Odense Teater. “Laser og Pjalter” på Gladsaxe Teater, “Den glade Enke” og “Flagermusen” på Det Ny Teater samt “Piger til søs” – “Kys hinanden” – “Sommer i Tyrol” – “Sound of Music” på Amagerscenen med en enkelt afstikker til Hälsingborg Friluftsteaters opsætning af “Funny Girl” med Eva Rydberg og Dario i hovedrollerne.

Revyscenerne skulle også afprøves: “Sønderborg-Revyen”. “Rottefælden” i Svendborg. Hele 12 sæsoner på “Sans Souci” i Kolding og et utal af “Tomandsrevyer” rundt i landet med sin gode ven og kollega Jan Schou 55 år er gået siden da, og med sine 75 år kan Dario glæde sig over at være kommet i havn, selvom han hverken viser tegn på “Materialetræthed” eller tænker på at trappe ned; – Tværtimod: “I de sidste mange år, har jeg haft megen glæde af at være solist ved koncerter med forskellige Harmoni- og Symfoniorkestre – Tivolis Promenadeorkester og sågar Storstrøms Amts
Hjemmeværnsorkester!
I januar måned fik jeg afviklet 8 koncerter med hhv. Greve Harmoniorkester – Nordvestjysk Brassband og Henrik Krogsgaard Kvintet”.

På CD siden har Dario lige været i Søren Bundgaards nye studio i Lucca-Toscana for at indspille 12 titler for Sony Records.
– så med nostalgien i højsædet spoler vil tiden og Revox’en tilbage og lytter til alt fra “Anema e core” til Thats’s Amore”
– Kort sagt: DARIO GOES LATINO”.

ARRIVEDERCI E GRAZIE!