Musikalsk Stand up i topklasse

Strengedrejerne er et af tidens bedste bud på morsom og musikalsk entertainment i topklasse. De to sangere, multiinstrumentalister og sangskrivere har optrådt sammen siden gymnasietiden, og var i 1990´erne fast navn i Tivolis Vise Vers Hus. Siden har Steen Svanholm og Mads Westfall holdt den musikalske gryde i kog, og nu er de klar til igen at tage landet rundt sammen og levere underholdning i topklasse til firmaer, foreninger, private og spillesteder.
Deres show, som er inspireret af Eddie Skoller, Shu-bi-dua, Linje 3 og Ørkenens sønner, består af geniale og sjove danske tekster med både kendte og originale melodier, som de fremfører med stor musikalitet og lækker tostemmig sang. De to entertainere har et fantastisk samspil og et godt greb i publikum, som inddrages uden at blive udstillet, og får masser af muligheder for at grine, synge og klappe med. Med deres store rutine og erfaring kan Steen og Mads tilpasse deres optræden til enhver lejlighed. De optræder gerne som konferenciers og med andre særopgaver, og som noget helt nyt spiller de også kendte syng-med-sange, hvor det passer ind i arrangementet. 

Til toppen af siden