Paul McCartneys musikalske rolle i The Beatles

Sanger, bassist, pianist, komponist og musikalsk idémand, Paul McCartney, fylder 80 år 18. juni, 2022.
I den anledning fortæller Per Wium om McCartneys musikalske rolle i The Beatles i 60’erne.

Som sanger kunne Paul McCartney det hele i gruppen. Fra det romantiske og indsmigrende udtryk på sange som “Till there was You” og “And I love her” til det næsten voldsomme rock’n’roll-udtryk på sange som “I’m down” og “Helter Skelter”.

Som sangskriver var han ligeså bredt favnende. Fra enkle, velfungerende sange som “All my loving” og “Can’t buy me love” til hans mange sange og ideer på fx pladerne “Sgt. Peppers lonely hearts club band” og “Abbey Road”.

Innovativ og kreativ bassist. Lige fra to-stemmige passager på “I want to hold Your hand” til melodisk basspil på fx “Being for the benefit of Mr. Kite”.

Per Wium er musikjournalist og forfatter til bl.a. bogen “Beatles for alle – en introduktion til gruppens musik”.

Til toppen af siden